onsdag den 12. marts 2008

Så er vi startet på musik. Ugens tilbud er : Lav din egen radiostation. Vi kiggede på last.fm. For en amatørmusiklytter er det måske ikke så oplagt at oprette en radiostation. Dem er der nok af! Der var slet ikke noget Savage Rose.

tirsdag den 19. februar 2008

Vi hjælpes ad 2

Så havde lok. igen reserveret det lille mødelokale for at have fred og koncentration til 23 ting. Claus og Peter havde desværre ikke tid. Vi fik indhentet noget af det forsømte. Jeg lagde nogle titler ind på librarything og var lidt rundt andre steder.

onsdag den 6. februar 2008

Vi hjælpes ad

I dag havde vi i Lokalhistorisk Arkiv reserveret det lille mødelokale for at vi kunne koncentrere os om at komme lidt mere ajour med de 23 ting. Vi startede med at oprette et chatforum, som vi alle var medlemmer i, og senere lagde vi nogle bogmærker ind på del.icio.us. Vi kiggede også lidt på forskellige former for emneord, og snart var de to timer gået!

tirsdag den 15. januar 2008

Flickr

Kapsejlads i frisk vind

tirsdag den 8. januar 2008

Ferieminder og lidt chat

Efter veloverstået ferie samt juleferie, vender vi nu tilbage til 23 ting. Feriebillederne er blevet reviderede og lagt på nettet http://www.gelinde.dk/brasilien, og sønnen gjorde opmærksom på, at gmail også kan bruges til chat

onsdag den 12. december 2007

Dokumentdeling

Vi har nu lavet et par dokumenter til deling i arkivet. Jeg har holdt ferie i 14 dage og har været meget fraværende fra Silkeborg. se selv: http://www.sefa.es.gov.br/painel/bmarx01.htm

onsdag den 21. november 2007

Min upersonlige forside

Jeg har lavet en såkaldt personlig forside ved at fjerne og indsætte ting på iGoogle. Det er fint nok nu at have samlet overblik over mail, reader og andre ting, men siden driller! Når jeg forsøger at flytte et element, f. dato og klokkeslet, får jeg enten en fejlmeddelelse, eller hele siden lukker ned. Er der andre, der har oplevet det samme? Nå, det må vente. Jeg holder ferie fra i morgen til 10. december. Til den tid er alle de andre to opgaver foran mig, men vi får se..